En moderne familie - dine/mine/vores børn - og et sidespring - anno 1852

boern
Søren får to børn med 5 måneders mellemrum... - men meget passende i hver sin by!

Vi befinder os midt imellem Viborg og Randers i landsbyen Tindbæk i det lille sogn Skjern i 1852. Altså ikke Skjern i Vestjylland.Byen ligger imellem Viborg og Randers.  

Kromanden i historien er mit barnebarn Mads' tip-tip-tip-tip-oldefar. Lille Mads er efterkommer af kromandens datter Ane, men her er det altså Anes bror, Søren Madsen Lanng, som historien handler om. Se ham i mit slægtstræ, hvis du er interesseret i at studere hans familie nærmere.

Ane Marie er 33 år gammel. Hun er gift med gårdmand Søren Nielsen Handskemager, og de har to små børn, Maren på 4 og Niels på 2 år. I januar måned 1852 dør Søren Handskemager pludselig af en blodstyrtning.  

Nu står Ane Marie i en slem suppedas. Hun har en stor gård, 2 små børn, en gammel svigerfar, der bor hos hende på aftægt samt 5 tjenestefolk at holde styr på. Svigerfaren har tidligere ejet gården, men har på et tidspunkt overdraget den til sin søn. Da han overdragede gården, ville han samtidig sikre sig, at han kunne blive boende resten af sit liv. Derfor oprettede de en aftægtskontrakt, der giver farmand ret til ophold og tilhørende forplejning på gården så længe han lever.

Det gælder med andre ord om, at Ane Marie hurtigst muligt får sig en ny mand til at drive gården og til at forsørge hende, børnene og den gamle svigerfar.

Valget falder på 33-årige Søren Madsen Lang, som er søn af kromand Mads Lang i Hammershøj, 4 km væk. Sørens mellemnavn Madsen indikerer, at hans far hedder Mads til fornavn - sådan gjorde man på den tid. 

Ane Marie på gården har sikkert ikke selv valgt Søren Madsen Lang, måske er det sognerådet, der har bestemt, hvem der skal drive gården videre og dermed gifte sig med enken. Måske er det godsejeren på det nærliggende gods, der beslutter det. Hvis gården er en fæstegård, er det nemlig suverænt ham, der bestemmer, hvem der skal overtage fæstekontrakten og dermed drive gården og gifte sig med enken. Et fæste går ud på, at man har brugsretten over en ejendom mod at man til gengæld afleverer en aftalt mængde afgrøder til godset hvert år. Disse aftaler skrev man ned i en fæstekontrakt ved overtagelsen af gården. Hvis bonden misligholder kontrakten, kan godsejeren smide ham ud og indsætte en ny fæstebonde. 

I september måned, otte måneder efter Søren Handskemagers død, bliver Ane Marie og Søren Madsen Lang gift. Søren overtager både således den unge enke, gården og forsørgerpligten over de to små børn. Det var datidens socialforsorg for enker og faderløse børn. Søren Lang gør hende gravid med det samme - så er det gjort - han skal jo sikre sig efterkommere, så gården kan blive i familiens eje (eller fæste - en fæstegård overgik også ofte til en søn).

Han har måske lige glemt at fortælle Ane Marie, at han også har gjort den ugifte Karen gravid nogle måneder forinden i nabosognet Kvorning, 4 km derfra. Karen er 27 år, 6 år yngre end Søren, og datter af en gårdmand dér.

Karen føder barnet hjemme i Kvorning - en lille sund dreng - i februar 1853, fem måneder efter Sørens bryllup med Ane Marie. Den lille dreng får navnet Søren Sørensen (Sørens søn) Lang. Søren Madsen Lang møder op hos præsten i Kvorning og vedstår, at det er ham, der er far til Søren junior. 

Det er ikke så godt at være ugift mor på den tid, men når en gårdmand vedgår sig faderskabet, er Karen nok sikker på at modtage en vis økonomisk støtte til drengens opvækst. Der er kun en ting, der er værre for en ung kvinde, nemlig at have flere børn uden at være gift. Så kaldes man et 'ugift fruentimmer', og det var altså en særdeles nedsættende titel.

Fire måneder senere føder Ane Marie, hjemme på gården i Tindbæk, en dødfødt dreng. Det var en forfærdelig hård fødsel, og fem dage senere dør hun selv af barselskomplikationer. Hun bliver begravet i juni måned 1853 med den lille dødfødte søn i sine arme.

Da Ane Marie nu er død, kan Søren gifte sig med Karen, og det gør han syv måneder efter Ane Maries død. Men det var faktisk helt almindeligt på den tid, at man ikke sørgede så længe før man fandt en ny mand eller kone. Nu er det pludselig ham, der står alene med to stedbørn, en afdød kones svigerfar på aftægt, en gård, der skal drives samt 5 tjenestefolk. Så han har brug for en ny kone til at holde styr på husholdningen og børnene. Ja, og så har han jo Karen stående parat i kulissen.

Brylluppet mellem Søren og Karen bliver holdt hjemme hos Karens forældre i Kvorning. Karen flytter ind på gården i Tindbæk og de får endnu en søn året efter, i 1855, som kaldes Mads efter sin farfar. Børneflokken består nu af Maren og Niels, som er Søren Handskemager og Ane Maries børn og Søren og Mads, som er Søren og Karens egne børn.

I 1860 får Søren og Karen også sønnen Søren Christian, men han bliver kun en uge gammel. Heldigvis når de at få ham døbt inden han dør. Hvis ikke han er døbt, kan han ikke blive begravet i 'indviet jord'.
Søren og Karen får 12 år sammen. Hun dør som 40-årig i 1866, da sønnerne Søren og Mads er 13 og 11 år gamle. På det tidspunkt er Søren Madsen Lang blevet 46 år gammel.

I folketællingen 1870 får jeg øje på, at Søren Madsen Lang nu er gift med Ane Christensdatter. Hun er 4 år ældre end ham, så hun har været omkring 50, da de bliver gift. Hun dør som 70-årig i 1887.

Søren Madsen Lang driver gården videre og på et tidspunkt før hans død overdrager han den til den ældste søn, Søren Sørensen Lang (Sørens søn, derfor Sørensen til mellemnavn), som driver den videre. Søren Madsen Lang bliver på det tidspunkt aftægtsmand, og han dør på gården i 1899 i en alder af 78 år.

---

Sådan en skøn lille historie kommer der ud af at undre sig over kirkebøger og folketællinger (FT):
- hmmm, han er lige blevet gift, og så får han et barn med Karen...
- hvem er de Handskemager-børn som bor hos ham i FT 1860?
- hov, hvem er Ane Christensdatter i FT 1870?

Se flere historier her.